
Årets sæson indenfor den historiske motorsport er afsluttet. Kørerne er så småt gået i vinterhi med deres dejlige racerbiler, men der er stadig mulighed for at opleve dem.
Den 22.-23. oktober afholdes der Bilmesse & Brugtmarked i Dronning Margrethe Hallerne i Fredericia. Veteranmesse var måske en bedre betegnelse for arrangementet, for det er gamle klassikere, man kan opleve der. Både historiske biler til dagligdagen, men også en enkelt eller to racerbiler.
Classic Race Aarhus vil også være repræsenteret på udstillingen i samarbejde med en af vores faste partnere, VeteranPosten, der traditionen tro har stand på messen.
Messen har åbent klokken 9.00-17.00 både lørdag og søndag.