
Sixtyfivers
SixtyFivers er om noget en klasse, der er skræddersyet til vores løb!
SixtyFivers kommer til at byde på nogle af de ældste racerbiler ved Classic Race Aarhus. Som det engelske navn antyder, tæller klassen biler i perioden frem til 1965. Det er dels modificerede standardvogne som Mini Cooper, Alfa Romeo Giulia og Volvo 544, dels sportsvogne og racerprototyper som Porsche, Ford GT40 og Chevrolet Corvette.
TCR
Stort velkommen til Danmarks nyeste racerklasse!
I TCR Danmark anvender man standardvogne som Honda Civic Type-R, Peugeot 308 TCR og Volkswagen Golf GTI, der er tunet og ombygget efter et fast internationalt reglement, som sikrer stor jævnbyrdighed mellem bilmodellerne. I sidste ende er det derfor kørerne, som afgør løbene, og med deltagere som den tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen og den seksdobbelte DTC-mester Casper Elgaard råder TCR Danmark over nogle af landets bedste.


Legend Car
De sjove og underholdende racervogne fra OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, en kæmpe publikumsfavorit!
Bilerne er bygget i blot 5/8-dels størrelse, og deres moderne teknologi er dækket af karrosserier udformet som Ford- og Chevrolet-modeller fra tredivernes USA.